Jeg har fået inspiration til at blive mere fri, når jeg maler og til at eksperimentere noget mere. Og jeg har fået, hvad jeg faktisk søgte, nemlig nogle redskaber og indgange til at komme videre og arbejde dybere med et billede. Samtidig har det været i en sjov og uhøjtidelig atmosfære med plads til forskellighed. Jeg har nydt kursets forbundethed med filosofiske tanker om livet, som Eva formidler enormt spændende."-
Anne Grethe
Stacks Image 30
Det blev en stor oplevelse. Men først af alt blev det til nye erfaringer om kreativitet - erfaringer, som jeg kan tage med mig. Det specielle ved Eva er hendes særlige pædagogik. Igennem en uge blev der gennemgået og drøftet en sekvens af male- og tegneprincipper. Når vi hver især så skulle øve dem, forsvandt hun, så vi måtte udfolde kreativiteten på egne forudsætninger og uden eksterne ”dommer”. Det er en lidt mærkelig fornemmelse ikke at få lærens korrektioner og små belæringer under vejs. Men det bevirkede, at ugen blev til en proces, hvor man lærte sin egen stil og sit kreative potentiale bedre at kende. Faktisk kunne jeg se, at uanset om man var øvet maler eller nybegynder, kunne man komme frem til interessante billeder og gode selvindsigter. Pædagogikken bevirkede også, at vi som kursister opnåede en smittende koncentration om malerprocessen. I det hele taget en god stemning.
Bent
Kurset går ind ind under huden på mig, fordi øvelserne bringer mig i kontakt med en tilstand af glæde og nærvær. En tilstand og kontakten med noget meget essentielt i mig som jeg genkender fra min barndom, og som jeg nu til min forundring har den store glæde at opleve igen. Evas tilgang til det at male går udenom mit sind og forestilling om formen. Udenom min forestilling om, hvad det jeg maler skal blive til. Kurset øger min kontakt med processen og nuet. Jeg genfinder glæden i processen ved at skabe lige nu og her frem for at have fokus på produkt og form. Kurset fremmer en proces, hvor jeg finder ind til min oprindelige kreativitet, Og den proces kan bruges på mange flere måder, end hvordan jeg maler billeder. F.eks hvordan jeg vælger at leve mit liv i det hele taget :-). Jeg mener, at det er at finde ind til sin egen essens og åndelighed og gøre den fysisk via sin kreativitet. Det er et meget vigtigt kursus i mit liv lige nu.
Susanne
Vedic Art har betydet at jeg har fundet ud af hvor kilden til det jeg maler befinder sig. Jeg er også musiker og sanger og skriver sange og musik og det var en meget stor opdagelse for mig at finde ud af at det kom fra det samme sted som Vedic Art virkelig skærer ud i pap. Det at undervisningen går ud på at fokusere på kilden til kreativitet fremfor penselsstrøg eller farveblandinger. At det bliver sekundært. Det har også en meget stor betydning at der er ikke nogen vurdering indlagt i undervisningen. At når man maler gør man det virkelig udfra det man selv synes , uden at der kommer nogen og siger om det er godt eller skidt. Det gør meget for den proces det er at blive ved med at turde mærke den kilde til kreativitet, fremfor at tænke at nu vil jeg gerne også vide hvordan jeg rent teknisk gør det her. Det gør en forskel fra andre former for maleundervisning.
Bente